Historien om hacking – et verdensperspektiv

Hackerangreb er efterhånden blevet hverdag for rigtige mange virksomheder, både i Danmark og resten af verden. I Danmark er en del større virksomheder gennem tiden blevet ramt af hackerangreb, f.eks. Phoenix Design Aid i 2017 og Gul og Gratis 2019. Danmarkshistoriens største hackerangreb er uden tvivl malware-angrebet på Mærsk i 2017, som kostede virksomheden op mod 2 milliarder kroner. 

Vi vil nu tage dig igennem historien om hacking, fra 1950’erne til i dag. 

Begyndelsen i 1950’erne

Verbet ‘at hacke’ opstod i 1950’erne på det tekniske universitet MIT i USA. Det blev først brugt i modeljernbaneklubben på universitetet. Her blev ordet brugt om de medlemmer, der justerede de elektroniske kredsløb på modelbanen.

Computer-entusiaster i 1960’erne

Hacking var faktisk noget positivt i 1960’erne. Hacking betød at udfordre systemer til at løse flere og anderledes opgaver, end hvad der oprindeligt var tiltænkt.

“Hacking” spredte sig fra MIT til computer-entusiaster rundt omkring i USA, der eksperimenterede med computer-software og -hardware.

Phreaks i 1970’er

Amerikanske computer-entusiaster fandt i 1970’erne ud af, at man ved at fløjte en bestemt frekvens ind i et telefonrør kunne få operatør-rettigheder over telefonnettet. 

Telefon-hackerne kaldte sig for ‘phreaks’ – en sammentrækning af ‘phone’ og ‘freak’.

De første hackerangreb i 1979

Den 16-årige Kevin Mitnick blev udfordret af sine venner til at bryde ind i virksomheden Digital Equipment Corporations’ computernetværk.

Det lykkedes for Mitnick at hacke sig ind på netværket, og han kopierede deres styresystem ned på sin egen computer. Det kom han senere i fængsel for. 

Det var den første gang, at en person hackede et computernetværk.

Hackerlov i 1980’erne

I 1983 blev der fremsat seks ‘anti-hacking’-lovforslag i den amerikanske kongres, efter at hacking var begyndt at blive mere populært og udbredt.

I 1984 kom den første lov mod ‘hacking’, kaldet “Computer abuse and fraud act”.

I LOVE YOU i 2000

To studerende fra Filippinerne sendte i 2000 e-mails ud i massevis med titlen “I LOVE YOU”. E-mailen indeholdte en vedhæftet fil, som lignede et kærestebrev. Når folk åbnede filen, blev deres computere inficeret med en virus, der overskrev alle dokumenterne på computeren og videresendte sig selv til alle e-mail-kontakterne.

På ti dage havde virussen inficeret omkring ti procent af verdens internetopkoblede computere, og den kostede 15 milliarder dollars at fjerne igen.

I LOVE YOU var i år 2000 den værste computervirus, verden havde set.

Ny era i 2000’erne

I løbet af 00’erne kom mange flere mennesker på internettet, og der begyndte at komme sociale medier. Der kom altså mange flere ofre og platforme for hackerne at udnytte. 

Hackerangreb begyndte også at blive kategoriseret, f.eks. i kategorierne malware, DDoS-angreb, bait and switch mfl.  

Anonymous i 2003

Hacktivistgruppen ‘Anonymous’ opstod på billeddelings-siden 4Chan i starten af 00’erne, og de begyndte med harmløse narrestreger. 

Men det ændrede sig i 2008, da Anonymous angreb ‘Scientology’. De hackede organisationens hjemmeside med et DDoS-angreb.

Siden da har Anonymous hacket mange store og betydningsfulde organisationer og personer.  

Rusland og præsidentvalget i 2016

Den amerikanske efterretningstjeneste frigav i 2017 dokumenter, der viste, at Rusland betalte hackere for at trængte sig ind på Demokraternes servere op til præsidentvalget i 2016. De skadende e-mails omkring Hillary Clinton under valgkampen kommer sandsynligvis fra det russiske hackerangreb. 

Hvad så nu?

Der kommer hele tiden flere mål for hackerangreb, da flere og flere devices og tjenester forbindes til nettet og indsamler data. 

Phishingangreb er lige nu det mest udbredte cyberangreb på verdensplan, og ransomware-angreb er den slags cyberangreb, som virksomheder skal være mest opmærksomme på, da de kan koste virksomhederne mange millioner kroner.