Historien er fuld af bedragere

Både danmarks- og verdenshistorien er fuld af personer, der ikke kan finde ud af at spille efter reglerne. Det er desværre et tema, der går igen. Dog er der intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det er nemlig rigtig interessant at dykke ned i de sager, hvor hovedpersonerne er blevet taget med fingrene i kagedåsen. 

Her kan du derfor læse om et lille uddrag af de løgnere og bedragere, som har formået at snige sig ind i historiebøgerne.

Et aktuelt emne

Desværre er fusk og bedrageri ikke forbeholdt fortiden. I dagens Danmark dukker der jævnligt historier op om bedragerisager, hvor staten er blevet snydt for store summer penge. Dog sker det også i mindre skala, hvor det er privatpersoner, der bliver bedraget. For eksempel blev en mand i 2017 idømt fængselsstraf for at have bedraget bilkøbere for 850.000 kroner ved at have fusket med kilometertælleren. Hvis du gerne vil vide mere om den sag, så læs mere her.

En grådig minister

På en lidt større skala havde Danmark allerede for godt 100 år siden en massiv erhvervsskandale, hvor Peter Adler Alberti (1851-1932), der fungerede som justitsminister i perioden 1901-1908, under sin ministerperiode havde bedraget sig til cirka 15 millioner kroner. Det var et vanvittigt stort beløb for den tid, og ville svare til omkring en milliard kroner i dag. 

Da han var ved at blive opdaget, valgte han at melde sig selv, og blev derefter idømt otte års tugthus, som det hed dengang. Med til historien hører det, at han gennem størstedelen af sin embedsperiode havde brugt statens penge på bl.a. guldmineaktier.

Også i udlandet

Historierne om fupmagere holder sig dog ikke kun inden for Danmarks grænser. En af de mest berygtede svindlere i verden var nemlig amerikaneren Ferdinand Waldo Demara Jr. (1921-1982), der blev kendt som “den store bedrager”. Han var blandt andet identitetstyv og udgav sig for at være alt lige fra munk til kirurg. 

Under sit mest kendte bedrageri, formåede han at bilde folk ind, at han var læge i den canadiske flåde og på den måde deltage i Koreakrigen. Faktisk lykkedes det så godt, at han blev tilkaldt for at udføre livsvigtige operationer. Operationer som han vel at mærke succesfuldt udførte ved blot at læse bøger om, hvordan man opererede. 

Som tidligere nævnt er historiebøgerne fyldt med historier som disse, som lige så godt kunne være handlingen i en ny fiktiv roman. Så til de af jer, der tænker på historie som værende tørt og gråt, kan I godt tro om igen.